Danmark er kåret som et af de mest innovative lande og hvis vi skal bevare den flotte placering, så må vi brede interessen ud til den yngre generation også – til børnene. For eventyrlysten og kreativiteten lever, så hvorfor ikke give dem endnu et område at lege på?

Dette iværksættereventyr til de yngre læsere, der er skrevet af Startup entusiasten Martin Bjergegaard, og lanceret i samarbejde med Iværk&Vækst, fortjener at blive hentet frem fra boghylden. 

Bogen ”Den store idé” handler om vennerne Ulrika og Tristan, der lever i byen Solima.
En dag får Ulrika en idé til en forretning, og sammen med Tristan tager hun på en uforglemmelig rejse med alle de forhindringer, som hører sig til i et godt og gribende eventyr – og som ofte udspiller sig i virkeligheden, når en iværksætter begynder rejsen med sin idé.

Ulrika og Tristan oplever for eksempel snyd, pengeproblemer og konkurrenter, der forsøger at stjæle deres idé, og på den måde introducerer eventyret sin læser for livet som iværksætter. 

Kort sagt er det en historie om, hvordan man får den gode idé – og hvordan man udlever den og skaber værdi med den. 

Med et børnevenligt lixtal og et format på ca. 125 sider, er ”Den store Idé” en velskrevet rejse, hvor iværksætterens mange faser bliver beskrevet i børnehøjde. Nok bedst egnet til børn i alderen 8-12 år. 

En anbefaling værdig til den næste børnefødselsdag, for fremtiden bør da skabes af den kommende generation – hvem ellers?!

”Spænding og iværksætteri – jeg elsker det” citat: Jesper Buch


Pris kr. 119,- +moms, inkl. forsendelse (begrænset antal)

Køb bogen her.