Podcasts er det nye sort! Og ærligt talt er det en jungle at finde frem til de rette podcasts, når man gerne vil inspireres som iværksætter eller bare som et nysgerrigt menneske med appetit på personlig og sin forretnings udvikling.

Hånden på hjertet:  Der er mange gode, men flest podcasts i korte eller ultrakorte versioner. Måske netop derfor er det befriende at finde ud af, at der faktisk også findes dem, der går et spadestik dybere og tager sig tid til at komme helt ind under huden på Danmarks mest inspirerende iværksættere, der byder ind med inspiration til udvikling af både dig og din forretning.

Glæd dig til The Beartalk Show, hvor værten Bjørn Vestergaard Barfoed har landets mest inspirerende iværksættere i stolen til en times snak om, hvordan man går fra køkkenbord til kongesucces.

Iværk&Vækst og The Beartalk Show indleder samarbejdet med at åbne op for sæson 1’s sidste, men topfriske interview med Morten Resen i studiet.

Hvad skal der til for at springe ud i iværksætterlivet?

Hvordan sætter vi det hele på spil, uden at risikere vores familieliv?
Hør også om Morten Resens spændende iværksættereventyr med den nye app: GoLittle og få baggrunden for, hvordan det projekt kom til verden.

Få adgang til podcasten her og læs mere om The Beartalk Show og baggrunden for samarbejdet med Iværk&Vækst.

Hvad er The Beartalk Show?

The Beartalk Show er en podcast, hvor du, som lytter, får mulighed for at komme med på hele udviklingsrejsen og lære hvordan en lang række af landets mest inspirerende iværksættere formår at gå fra en idé ved køkkenbordet til en kæmpe succes! Her kan du lære hvilke vaner, rutiner, rollemodeller og mindsets som gør, at landets mest ekstraordinære personligheder formår at opnå imponerende success med deres udvikling og deres virksomheder. En stor del af at være iværksætter, handler i lige så høj grad om at udvikle sig personligt, som at udvikle en virksomhed, og i The Beartalk Show kommer vi godt rundt om begge dele. Værten på The Beartalk Show hedder Bjørn Vestergaard Barfoed, og han brænder selv for iværksætteri og at hjælpe med at skabe flere succesfulde vækstvirksomheder.

Tidligere gæster i podcasten inkluderer Lars Tvede, Jakob Jønck, Mads Faurholt Jørgensen, Michelle Hviid og Martin Bjergegaard.

Om samarbejdet med Iværk&Vækst siger Bjørn Vestergaard fra The Beartalk Show:

“For mig har Iværk & Vækst altså stået for at eksponere den mangfoldighed, og det store mulighedsrum der er i det danske iværksættermiljø. De var medvirkende til at sætte entreprenørskab på dagsordenen, også før det blev trendy. 

Iværksætteri handler, for mig, ultimativt om at udleve sin drøm, og jeg ved, at I&V har hjulpet mange med netop at starte den virksomhed, de har drømt om, fordi de har skabt en ramme med lige dele, inspiration, motivation og netværk.

Jeg har haft nogle af mine mest lærerige oplevelser siddende foran scenen på forskellige I&V konferencer, og de har altid været dygtige til at finde de dygtigste oplægsholdere, som generøst har delt deres viden fra scenen, hvilket her hjulpet mig med min egen forretning.

The Beartalk Show handler netop om at hjælpe flere med at få succes med deres virksomheder ved at interviewe de stærkeste rollemodeller, og da det værdisæt matcher godt med I&V, har det været en naturlig partner at få med på podcasten. 

Jeg er 100% sikker på, at vi i fællesskab kan være med til at inspirere flere til at vælge, og få succes, med iværksætteri og glæder mig vanvittigt meget til samarbejdet.” afslutter Bjørn Vestergaard.

Klik. Få nyheder og tips til din forretningssucces.