– hvad er din virksomhed værd?
V/Jan Rosenbom, Partner i Keystones

Hammerslag er et af de mest populære danske TV-programmer. Konceptet er enkelt: En bolig, konkurrerende ejendomsmæglere og muligheden for selv at gætte med på prisen. Og ofte kan både den professionelle ejendomsmægler og amatøren hjemme i stuen komme ganske tæt på boligens værdi efter en analyse af beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed.

Når det gælder værdiansættelse af etablerede virksomheder med et stærkt datagrundlag, er der også en række spilleregler, som hjælper købere, sælgere og rådgivere med på effektiv vis at nærme sig hinanden i prisforhandlingerne. En klassisk værdiansættelsesmetode er DCF-modellen (discounted cash flow), hvor man først ser på virksomhedens historiske regnskabsdata og finansielle nøgletal, kobler det med budgetterne for de kommende år – og dernæst evaluerer strategiske elementer såsom markedet, konkurrenterne, kunderne osv. Det hele koges sammen i en vurdering af virksomhedens fremtidige likviditetsflow, som tilbagediskonteres til nutidsværdi med de gennemsnitlige kapitalomkostninger. Som supplement til DCF er der masser af spændende modeller med lidet gennemskuelige navne såsom P/E, K/IV, EV/EBIT, EVA.

Men hvordan værdiansætter man en iværksættervirksomhed, som ikke har 5-10 års regnskabsmateriale at byde på, men som står med et produkt i beta-version 0.8, venligt indstillede men nølende kunder – og et skrøbeligt team som kæmper for at holde sammen på virksomheden uden en krone på lommen? Det er en vanskelig – og måske umulig – øvelse og er dagligt en stor udfordring for mange iværksættere, der er på jagt efter investorkapital. Iværksætteren har sjældent samme finger på pulsen som den professionelle investor. Investoren ser måske 100 virksomheder og 25 værdisætninger på et år, mens iværksætteren typisk kun ser sin egen. Det svarer til en førstegangs-huskøber, der møder en rutineret ejendomsmægler – der er stor forskel på erfaringsniveauet.

What to do? Hermed et par bud:

1: Få styr på tallene

Uanset om du er til tal eller ej, så er der ingen vej udenom: Få styr på indtægter og udgifter i et solidt gennemarbejdet budget. Hvis du står i den helt tidlige fase, hvor der ikke er indtægter at plotte ind i arket, så fortvivl ej, det kan investor godt forholde sig til. Men i den situation er det afgørende, at du har 100% styr på omkostningssiden – hvilke omkostninger er faste (så få som overhovedet muligt) og hvilke omkostninger er variable og stiger i takt med salget. Fremgår det at teamet er i stand til at leve på en sten og kan køre langt på literen…eller budgetteres der med solid husleje, pæne møbler og markedslønninger til alle mand fra dag 1? I et af de mere underholdende budgetter vi har stødt på indgik der leasingomkostninger til lækre sportsvogne til stifterne – en budgetpost der skriger ”gå væk” til alle potentielle investorer.

Når omkostningerne starter fra første færd og indtægterne først dukker op senere (i teknologivirksomheder kan der gå flere år før produktet er på markedet) så ser man ofte, at det investerede skal indhentes hurtigt – og excel budgetterne løber derfor løbsk med dramatisk vækst i omsætning og bundlinje på kort tid – de såkaldte ”hockey sticks”. Det er en svær balance, du er nødt til at have hockeykøllen for at tiltrække investorerne – og samtidig er det vanskeligt at argumentere for, at lige nøjagtig din virksomhed opnår de sejeste vækstrater nogensinde set i dansk erhvervsliv. Det er en anledning til at genbesøge dine markedsdata. Holder estimaterne? En analyse fra Silicon Valley viser at start-ups, der ikke har prøvet rejsen før, overestimerer deres markedsstørrelser med en faktor 100 og at de tager 3-4 gange længere om at nå i markedet med produktet end de forventer.

2: Høkermodeller og Tommelfingerregler

Når excelarket har spyttet en værdi ud, så er det tid til at bringe andre metoder i spil og etablere et sammenligningsgrundlag. Og her nærmer vi os et mind-set ikke ulig vores venner fra Hammerslag.

En metode kan kaldes for ”Iværksætterkalkulen”. Det er en klassiker, der i al sin enkelhed går ud på at definere kapitalbehovet og hvilken ejerandel man vil afgive til investor. Kapitalbehov divideres med ejerandel og vupti har man værdisætningen. Eksempel: Kapitalbehov er 1 mio. DKK og man er villig til at afgive 20% af virksomheden: 1.000.000 / 0,2 = 5.000.000 DKK.

Du kan også tage et kig på det, der kan kaldes ”Venture kapital kalkulen”: Her tager du den forventede exitværdi af virksomheden, ganger med en sandsynlighed for at denne exit realiseres – og dividerer med investors ønskede multipel. En anelse mere komplekst end iværksætterkalkulen – men vi er stadig på rent hammerslagsniveau.

I afdelingen for tommelfingerregler kan man lade dig inspirere af et ”Silicon Valley mindset”, der tilsiger at en startup er lig med 1 mio. USD – og så er den diskussion overstået. En metode, der har vundet hastigt indpas i Silicon Valley er at tage værdiansættelsen helt ud af diskussionen på det tidlige stadie. I denne model (tip: søg på SAFE og KISS dokumenter) bliver parterne groft sagt blot enige om at følge den værdiansættelse, der kommer på bordet ved senere kapitalrunder.

I det europæiske investorlandskab er det finske business angel netværk FIBAN et af de mest anerkendte business angel netværk, og de har tommelfingerregler om værdiansættelse på forskellige start-up stadier: En power point præsentation = 100.000 EUR, en fungerende prototype = 250.000 EUR, første kunder ombord = 500.000 EUR og hvis forretningen er i god gænge med kunder, der køber regelmæssigt: 1.200.000 EUR.

På dansk jord har vi i Keystones begået en ”værdiansættelsesindikator for danske startups”, som kalibrerer værdien på baggrund af en række realiserede early stage investeringer i danske start-ups i 2012 – 2015. Værdisætningerne er kombineret med fem faktorer, som i vores optik udgør de primære ”value drivers”: Behovet, teamet, udviklingsstadiet, markedspositionen og rettighederne.

Det kan også betale sig at researche gennemførte handler blandt lignende virksomheder, analyser eller benchmarks i markedet, f.eks. multipler på omsætning eller indtjening. Sammenlign evt. med data fra kendte selskaber i branchen

3: Spørg til råds i økosystemet

Når der er styr på excel arket og diverse tommelfingerregler og høkermodeller er fordøjet, så er det tid til at komme ud af osteklokken. Spørg til råds hos personer med fingeren på pulsen i økosystemet, f.eks. investorer, der ikke selv skal investere, virksomheder der lige har fået en investering eller rådgivere, der arbejder i dette segment. Høfligt forespurgt vil langt de fleste i det danske startup økosystem gerne give dig en hjælpende hånd med på vejen.

**

PS: Når du er nået frem til den forkromede værdiansættelse på din virksomhed lige nu, så er det tid til at tage et kig på den konkrete investor, du skal mødes med. Er det en rig onkel, der aldrig har investeret i dette segment før? En professionel business angel? Et innovationsmiljø? Venture kapitalist? Før du har set dig om, opererer du med 3-4 forskellige kapitalbehov og 3-4 forskellige værdiansættelser…men det er en helt anden historie.

“Hvad er det værd? Sæt pris på din virksomhed” kan opleves LIVE på Iværk&Vækst i København d. 3/10-2017. Her giver Jan Rosenbom fra Keystones dig konkrete værktøjer til at “sætte prisen på grisen”. Mød også investorer, der kan guide dig på rette kapitalkurs.

 

Klik her - få startup tips samt seneste nyt